1. juli 2016
Travlhed i synshallerne - de første campingvogne Tempo 100 godkendes i dag
Campingfolket smiler - Loven om Tempo 100 i Danmark er trådt i kraft i dag den 1. juli 2016.

En af de første, som her til mo...
Fordele ved at handle hos medlemmer Medlemmernes vogne
Brug det login som De har modtaget fra Camping Branchen


Camping Branchen er en sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af telte, trailere, campingvogne, autocampere samt leverandører af tilbehør til disse. Forsikrings- og finansieringsvirksomheder med tilknytning til Camping Branchen kan ligeledes også være medlemmer.

På vores hjemmeside kan du finde alt om camping. Du kan læse om de forskellige aktiviteter, der foregår i campingbranchen på landsplan, og ligeledes søge information omkring en campingforhandler eller noget, der relaterer til campingbranchen.

Endnu engang velkommen. Vi håber, du finder, hvad du søger, ellers er du altid velkommen til at kontakte os på anden måde f.eks. via e-mail, som du finder i bunden af billedet.

Følg Camping Branchen på Facebook

___________________________________________________________________________________________________

Importere campingvogn eller autocamper? Tænk over risiciene først!

Privatpersoner, der vælger på egen hånd at importere sin campingvogn eller autocamper, løber en stor risiko for at gøre deres livs dårligste forretning.

- Risikoen er stor, idet du ikke har de samme rettigheder, som du har ifølge den danske forbrugerlovgivning. Man har ikke den samme beskyttelse, siger Evan Herrig, advokat i Ret og Råd Sundhuset.

Frihandelsaftalen indenfor EU har gjort det relativt nemt at købe eksempelvis sin campingvogn eller autocamper fra Tyskland. ”Dit livs bedste forretning” kan imidlertid vise sig at blive til den absolut dårligste, når det kommer til problemer og spørgsmål om mangler og garantier.

Den, der importerer sin campingvogn eller autocamper direkte fra udlandet, er i teknisk forstand importør, men så længe importen kun er til eget brug, defineres man som forbruger. Ved klager over mangler kan man derfor få rådgivning af Forbruger Europa. De har i modsætning til Campingbranchens Reklamationsnævn og Forbrugerklagenævnet dog ikke kompetence til at træffe en afgørelse, men derimod kun til at finde frem til en forligsmæssig løsning i mellem parterne. Hvis dette ikke lykkes, må man gå til domstolen, og det kan blive en meget bekostelig affære.

- Hvis sagen går til domstolen, er det i første omgang forbrugerkøbeloven i det land, hvor sælgeren har virksomhed, der gælder. Det vil sige, at man som dansk forbruger skal ud og købe f.eks. tysk advokatbistand og få sagen kørt ved en tysk domstol, hvilket de fleste synes er meget besværligt, siger advokat Evan Herrig.

Mange privatpersoner, der selv eller gennem en formidler køber sin autocamper eller campingvogn i eksempelvis Tyskland har tit opfattelsen af, at hvis varen er omfattet af fabriksgaranti eller ”Europagaranti”, så har man den samme beskyttelse, som når det gælder produkter, der sælges hos danske forhandlere. Sådan er det imidlertid ikke.

Nye campingvogne eller autocampere, der sælges i Tyskland, omfattes i og for sig af fabriksgaranti eller ”Europagaranti”, men ansvaret for at afhjælpe eventuelle fejl på campingvogne eller autocampere, der er direkte importeret, ligger ikke hos agenterne eller forhandlerne i Danmark. Det vil sige, at man skal til Tyskland (købslandet) for at få repareret eventuelle fejl og mangler. Undtagelsen er, hvis danske agenter eller forhandlere har lavet en aftale med producenten om at administrere privat-importerede campingvogne eller autocampere direkte fra producenten i udlandet.

Camping Branchen har foretaget en rundringning til agenterne for de største mærker af campingvogne og autocampere på det danske marked, der viser, at de fleste af disse ikke har en sådan aftale. I praksis betyder det, at den, der selv importerer sin campingvogn eller autocamper, kan havne i en meget svær situation. Når fabrikationsfejl eller garantisager opstår, kan ejeren ikke gøre som den forbruger, der har købt sin campingvogn eller autocamper i Danmark. Køber man i Danmark har man en stærk beskyttelse gennem de forpligtelser, som alle agenter og forhandlere har ifølge loven. Den danske lovgivning giver også forbrugerne mange rettigheder. I de tilfælde, hvor tvister skal løses, har forbrugeren desuden ret at få sin sag afprøvet hos Campingbranchens Reklamationsnævn eller Forbrugerklagenævnet.

Hvis du som privatperson har importeret campingvognen eller autocamperen direkte fra et andet land, forsvinder muligheden for hurtig og billig prøvning af tvisten. Campingbranchens Reklamationsnævn behandler kun klager vedrørende forhandlere, der er medlem af Camping Branchen i Danmark, og Forbrugerklagenævnet tager ikke tvister op, hvor sælgeren har sin forretning udenfor Danmarks grænser.

- Det man eventuelt kan spare i pris ved importkøb, kan man hurtigt miste på ikke at have den danske autoriserede forhandler i ryggen og den danske købelovs regler om forbrugerkøb som sikkerhedsnet, afslutter advokat Evan Herrig.
_________________________________________________________________________________________________

Prøve-camping for 40 familier var en succes ...

”Vi havde en rigtig dejlig campingweekend. Vi blev godt modtaget, og alt var klart og indbydende. Vores 3 drenge var meget betagede af den ’mini-verden’ man har i vogn samt telt. Vi vil bestemt gerne campere noget mere. Som vi også havde ventet, var det en rigtig hyggelig ferieform for os – med 3 raske drenge, der drønede af sted på legepladsen, så snart det var tørvejr. Faktisk har vi besluttet at bruge noget af vores sommerferie i år på en campingplads, det bliver så nok i et stort familietelt. Vi vil gerne gøre os lidt flere erfaringer, inden vi evt. investerer i eget udstyr.”
- Rikke Dimes Achiam
  

”Vi havde en super dejlig weekend med godt vejr og en meget lækker campingvogn med et stort fortelt. Campingvognen var placeret tæt på køkken/bad og toiletter, så det var dejligt og gjorde, at det fungerede godt. Vores drenge på henholdsvis 10 og 6 år syntes, at opholdet var et hit. Poolen, legepladsen, de smarte go cars, som kunne lejes, var med til at gøre det sjovt for dem. Der blev arrangeret et go car-ræs til stor fornøjelse for drengene. Løbet blev arrangeret af campingpladsen og var med til at børnene blev venner og fortsatte med at lege bagefter. Vi vil helt sikkert kikke efter nogle gode tilbud på campingpladser fremover. Tak for en dejlig weekend, som absolut tæller med i dejlige sommeroplevelser for både voksne og børn.”
- Thea Bertelsen


I kampagnen var flg. forhandlere med til at opstille: Bijé Camping & Fritid, Hinshøj Camping, Ikast Camping & Fritid, KG Camping, Kronjyllands Camping Center, Køge Caravan Center, Lunderskov Caravan, SK Caravan, Slagelse Camping & Outdoor Center, Svendborg Camping Center, Østsjællands Camping Center.

Flg. campingpladser var med i kampagnen: CampOne Bøjden Strand, DCU-Camping Viborg Sø, Dronningmølle Strandcamping, Ebeltoft Strand Camping, Feddet Camping, Gl. Ålbo, Grenaa Strand Camping, Grønninghoved Strand Camping, Helsingør Camping – Grønnehave, Henne Strand Camping, Nordsø Camping & Badeland, Vallø Camping, Svendborg Sund Camping.

  
Besøg vores facebookside - Camping Branchen - og se mange flere nyheder om camping: www.facebook.com

Vi benytter cookies

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Camping Branchen  >  Mosedalvej 15  >  2500 Valby  >  Telefon 36 14 04 57  >  Fax 39 27 80 44  >  Kontakt
Nyheder Medlemmer Om os Bestyrelsen Presseservice Film/billeder